KÆLDERMESTER
ForsideProfilVilkårInformationssiderKontaktB2BLogin
 
Vis kurv

0 Vare(r) 
I alt 0,00 DKK




Cartavio

Cartavio har produceret rom i Peru siden 1929. Der lægges stor vægt på traditioner og på håndværk, men samtidigt har man i de senere år taget ny teknologi i anvendelse for at sikre en endnu højere kvalitet.
Destillationen og lagringen foregår således med respekt for de ældgamle traditioner og der destilleres på kobber pot stills. Lagringen foregår på egetræstønder (fade) som importeres fra mange forskellige steder i verden, bla. anvendes Slovensk eg fra sherryproducenter, bourbonfade fra USA og nye fade fra Limousinskoven i Frankrig.
Cartavio sværger til den traditionelle solera lagringsmetode og gør det i de bedste varianter med en meget høj andel af gammel rom.

Selve blandingen er noget man hos Cartavio tager utroligt seriøst, idet kældermesteren mener at en meget stor andel af kvaliteten i det færdige produkt skabes ved at sikre en optimal blanding. Her tages selvfølgelig højde for selve kvaliteten af den lagrede rom, men også den kompleksitet der opnås ved at blande rom lagret på forskellige typer af egetræsfade og fra forskellige stadier af soleralagringen.

Stilen er typisk for området - kompleks, krydret med modne frugter og med en behagelig sødme.

Udgået mærke - vi har et restlager.


 
   
 
Cartavio Blanco
  På lager  Lev. 1-2 dage

Cartavio Blanco

Cartavio Blanco er en kvalitetsrom, som er lagret i 2 år, men efterfølgende filtreret for at opnå den farveløse rom. Derfor egner den sig perfekt til klassiske drinks som Daiquiri, Pina colada og Mojitos.
Farven er lys, duften indeholder frugtige aromaer med et snert af vanilje fra lagringen på egetræsfade. Smagen er frugtig med lige nøjagtig den sødme der gør forskellen i forhold til en standardrom.

70 cl. / 40 % alkohol.


Log in eller ring for pris!

Cartavio Superior Gold
  Få på lager  Lev. 1-2 dage

Cartavio Superior Gold

Cartavio Superior Gold er en kvalitetsrom, som er lagret i 2 år på egetræsfade.
Farven er klar rav, duften indeholder sarte aromaer af vanilje og egetræet. Smagen er sødlig med vanilje og fine noter fra egetræslagringen.

Den egner sig perfekt til at blande med cola i Cuba Libre eller med ginger ale.

70 cl. / 40 % alkohol.




Log in eller ring for pris!

Antal varer: 2 Vis med moms    Anbefal    Print